I Danmark er der mulighed for at etablere en virksomhed i flere forskellige selskabsformer, herunder de klassiske anpartsselskaber, aktieselskaber, interessentskaber, men også kommanditselskaber (K/S), partnerselskaber (P/S) m.fl. Med den seneste ændring af selskabsloven ophører muligheden for at stifte et iværksætterselskab.
Formålet med nærværende artikel er at skabe et hurtigt overblik for dig, der overvejer at stifte et selskab, men endnu ikke har besluttet dig for, hvilken selskabsform du skal vælge. Du er altid velkommen til at ringe til os på +45 4245 2800 for at høre mere om, hvilken selskabsform, der passer bedst til dit behov.
Fælles for alle kapitalselskaberne er, at der skal udarbejdes vedtægter, stiftelsesdokumenter samt føres ejerbog over selskabet. Selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen sammen med både vedtægterne og stiftelsesdokumentet. Selve registreringen hos Erhvervsstyrelsen skal finde sted inden for 14 dage efter underskrift af stiftelsesdokumentet. Med registreringen hos Erhvervsstyrelsen får du tildelt et CVR-nummer til dit selskab, hvorefter du for alvor kan gå i gang.
Uanset selskabsformen, kan det som regel anbefales at gøre sig overvejelser om selskabsstrukturen. Ønsker du flere selskaber på sigt, at optage partnere i selskabet eller lignede, kan det mange gange anbefales at stifte et holdingselskab, der skal agere som moderselskabet til dit/dine driftsselskab(er). Advokatfirmaet Nygaard anbefaler altid, at der udarbejdes en ejeraftale (tidligere anpartshaveroverenskomst eller aktionæroverenskomst), hvis I er flere, som vælger at drive virksomhed sammen i et kapitalselskab.
Kapitalselskaber
Kapitalselskab er fællesbetegnelsen for anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), som langt hen ad vejen har samme fremgangsmåde. Uanset som du ønsker at stifte det ene eller det andet selskab er det omfattet af selskabslovens regler. Ved stiftelsen af et ApS eller et A/S hæfter du som stifter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med den kapital, som du har indskudt i selskabet. Undtaget herfra er selvfølgelig, hvis du personligt påtager dig kautionsforpligtelser over for f.eks. dit pengeinstitut.
Med den seneste ændring af selskabsloven, er kravet til selskabskapitalen sat ned, og du kan nu stifte et anpartsselskab med en selskabskapital på DKK 40.000, mens et aktieselskab fortsat kræver en selskabskapital på DKK 500.000. Selskabskapitalen for aktieselskaber nedsættes dog til DKK 400.000 med virkning fra 1. juni 2019. En af de væsentligste forskelle på et anpartsselskab og et aktieselskab er, at der i et aktieselskab skal etableres en bestyrelse på minimum 3 medlemmer, ligesom årsrapporten skal revideres af en revisor. Der følger således en række ekstra administrative krav til et aktieselskab frem for et anpartsselskab.
Mange ser alene den ekstra administration som en byrde, men der følge også en række muligheder med. F.eks. vil der generelt være den større seriøsitet fra samarbejdspartnere, når der er tale om et A/S i modsætning til – du nu tidligere – iværksætterselskaber.
Interessentskab (I/S)
Et interessentskab kan etableres når minimum to fysiske og/eller juridiske personer går sammen i et fællesskab. De enkelte interessenter hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset over for interessentskabets kreditorer. Når man hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset betyder det, at kreditorerne kan gå efter hver ejer for interessentskabets fulde gæld. Efterfølgende må den ejer, som betaler kreditorerne, så forsøge at få den eller de andre til at dække deres del af den betalte gæld.
Hos Advokatfirmaet Nygaard anbefaler vi altid at få udarbejdet en interessentskabskontrakt.
Et I/S er ikke et selvstændigt skattesubjekt, men er skattetransparent, og bliver derfor ikke beskattet på samme måde som kapitalselskaber. Hver af interessenterne beskattes derimod af deres respektive andel i interessentskabets formue, og interessenter skal hver især opgøre deres skattepligtige indkomst og formue. En ganske ofte anvendt konstruktion er, at to kapitalselskaber går sammen i et I/S for på den måde at begrænse den personlige hæftelse samtidig med, at de skattemæssige fordele bevares. Vi anbefaler, at du rådfører dig med en revisor om de skattemæssige aspekter. Se også nedenfor om K/S’er.
Selve etableringen af et interessentskab kan som udgangspunkt ske formløst, da der ikke stilles særlige krav til udarbejdelsen af dokumenter eller indbetaling af selskabskapital. Hvis etableringen finder sted mellem to juridiske personer, stilles der dog krav om at I/S’et registreres i overensstemmelse med reglerne for registreringen af kapitalselskaber.
Fordelen ved stiftelsen af et I/S er, at etableringen er billig og forholdsvis ligetil. Dog kan denne virksomhedsform få store konsekvenser i tilfælde af, at likviditeten i virksomheden forsvinder, da du som interessent hæfter personligt for interessentskabets forpligtelser.
Kommanditselskab (K/S)
Etableringen af et kommanditselskab kræver minimum to selskabsdeltagere, nemlig komplementaren, der hæfter personligt og ubegrænset for selskabets forpligtelser samt kommanditisten, der alene hæfter begrænset for den andel, som kommanditisten har indskudt i K/S’et.
Fordelen ved et kommanditselskab er muligheden for en skattetransparent konstruktion, se ovenfor om fordelene. Historisk set har mange ”brændt fingrene” på K/S’er, og Advokatfirmaet Nygaard opfordrer derfor til, at selskabsformen anvendes med stor omtanke.
Vi anbefaler, at der både for kommanditselskaber og partnerselskaber udarbejdes en partnerskabsaftale for at skabe klarhed over, hvilke spilleregler der gælder for de deltagende parter.
Partnerselskab (P/S)
Selskabsformen minder på mange måder om den vi kender fra aktieselskaber. Dog kan et partnerselskab ikke anskues som et selvstændigt skattesubjekt. Ligesom ved kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt og ubegrænset for selskabet. Den største forskel mellem et K/S og P/S er, at selskabskapitalen i et partnerselskab skal følge samme krav som til et A/S. Selskabet skal altså besidde en fast kapital, og selve strukturen skal minde om det vi kender fra A/S.
Et partnerselskab er en fleksibel selskabsform, og ligesom nævnt under punktet om K/S, så er der nogle særlige skattemæssige fordele i stiftelsen af denne selskabsform. Virksomhedsformen er ofte anvendt i rådgivningsbranchen, hvor der fra tid til anden sker en udskiftning i partnerkredsen.
Kontakt os for rådgivning
Ovenstående er blot et udpluk af de virksomhedsformer, som kan anvendes i Danmark.
Har du stiftet en enkelmandsvirksomhed, og nu ønsker at omdanne dette til et af ovenstående selskabsformer, kan du med fordel tage kontakt til os ved brug af nedenstående kontaktinformationer.
Giver artiklen anledning til spørgsmål, har du brug for juridisk assistance til et af ovenstående punkter eller andet, er du/I velkommen til at tage kontakt til os på cm@adv-nygaard.dk eller +45 42 45 28 03.