Siden 1991 har Danmark haft et aktiekapitalkrav på DKK 500.000. Dette beløb er væsentligt højere end det beløb, vores nabolande skal indskyde som aktiekapital. Videre er det væsentligt højere, end det minimumskrav som EU-direktivet påkræver. Af dette direktiv fremgår det, at EU’s medlemslande skal stille et krav om, at aktieselskaber skal tegne en kapital på mindst 25.000 Euro, dvs. omkring DKK 186.000.
Minimumskravet til aktiekapitalen udspringer fra et ønske om at sikre kreditorerne mod at lide eventuelle tab. Men kreditorerne beskyttes ikke blot ved en høj selskabskapital, men også gennem ledelsens forpligtelser. Pligter som også fremgår direkte af selskabsloven. En af ledelsens mest fornemme opgaver er at sikre, at selskabets kapital til enhver tid er forsvarlig, herunder sikre at likviditeten kan bære selskabets nuværende og fremtidige økonomiske forpligtelser, efterhånden som de forfalder. På grund af dette bevågenhedskrav, som selskabsloven stiller til etablerede selskabers ledelse, vurderer Erhvervsministeriet, at minimumskravet til aktiekapitalselskaber kan nedsættes uden risiko for, at kreditorernes sikkerhed og interesse for samarbejde mindskes.
Aktiekapitalkravet falder fra DKK 500.000 til DKK 400.000
Ved at nedsætte aktiekapitalen fra DKK 500.000 til DKK 400.000 har Danmark fortsat overimplementeret EU-direktivets minimumskrav. Men beløbet er dog noget bedre overensstemmende med det beløbskrav, som vores nabolande stiller til deres aktieselskaber.
I april 2019 blev kapitalkravet på anpartsselskaber (ApS) ligeledes nedsat fra DKK 50.000 til DKK 40.000, mens muligheden for stiftelse af iværksætterselskaber (IVS) bortfaldt. Du kan læse nærmere om dette her.
Registreringen af reelle ejere
Siden 23. maj 2017 er en bred række af virksomheder blevet pålagt at lade virksomhedens reelle ejere offentliggøre ved registrering. Den reelle ejer er defineret, som den/de fysiske person/personer, der reelt set, direkte eller indirekte ejer selskabet, eller som kan kontrollere dette. Med andre ord den ultimative ejer. Formålet er at skabe gennemsigtighed, hvorfor fristen for registreringen blev sat til 1. december samme år. En manglende iagttagelse af reglerne om registreringen af reelle ejere medfører, at Erhvervsstyrelsen berettiget kan sende den pågældende virksomhed til tvangsopløsning.
Det påhviler de enkelte selskaber årligt at holde Erhvervsstyrelsens register ajour med virksomhedens formalitetsudvikling. En ændring af selskabets ejerkreds m.v. skal derfor opdateres på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. En manglende efterlevelse af kravene kan give Erhvervsstyrelsen anledning til at sanktionere med tvangsbøder.
Det er fremadrettet en forudsætning, at den reelle ejer bliver registreret under selve stiftelsen af selskabet.
Bedre omdannelsesmuligheder for selskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber
Med ændringerne i selskabsloven bliver det fremadrettet muligt at omdanne selskaber samt foreninger med begrænset ansvar til aktieselskaber. Hidtil har det alene været muligt at omdanne andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det giver selskaber og foreninger med begrænset ansvar bedre muligheder på sigt, for derved at kunne opnå en mere lovreguleret virksomhedsform.
Skifterettens mulighed for anvendelse af teknologisk kommunikation
Domstolsstyrelsen har foreslået, at der i forbindelse med likvidation af et selskab gives skifteretten mulighed for at anvende telekommunikation. Formålet er at øge fleksibiliteten og skabe en mere effektiv behandling. Muligheden afskærer ikke den enkelte ret adgangen til at vurdere, at sagen bør gennemføres uden telekommunikation. Men muligheden for anvendelsen af telekommunikation er et middel, der kan anvendes, hvis det vurderes brugbart af retten.
Giver artiklen anledning til spørgsmål, har du eller din virksomhed brug for juridisk assistance til et af ovenstående punkter eller andet, er du/I velkommen til at tage kontakt til os på cm@adv-nygaard.dk eller +45 42 45 28 03.